Anbefalede


Populære


Medlemskort Restauranten - Skovsgård Hotel 31. dec. 12:30
Som medlem har du masser af fordele.
Junkyard Drive Salen - Skovsgård Hotel 24. feb. 20:00
Junkyard Drive har ry for at være et af de mest energiske og eksplosive live bands i Danmark, iført sorte læderjakker inddrager de publikum i deres old school Rock ’N’ Roll. I 80’erne blev Guns N’ Roses kaldt ’’The most dangerous band in the world’’ - i Danmark 2017 hedder bandet Junkyard Drive! I januar 2017 udkom kæmpehittet ’’Geordie’’ som gjorde bandet landskendte. Mange tror at ’’Geordie’’ er en engelsk version af ’’Langebro’’ men sandheden er at ’’Langebro’’ er et cover af den engelske folkevise ’’Geordie’’. I februar 2017 udgav de det anmelderroste Hard Rock debut-album "Sin & Tonic".
Carls Café – Peter Abrahamsen Solo Restauranten - Skovsgård Hotel 8. mar. 20:00
Aftenens koncert med Abrahamsen er en lyttekoncert, hvor han optræder solo med en række af de nyeste sange, han har komponeret. Det vil være helt nye kompositioner, som kun har været spillet få steder før, så man kan godt glæde sig. Senest har han haft stor glæde af at oversætte og gendigte den svenske digter og forfatter Dan Andersson på albummet ”Vejen til Luossa”, lige som han har taget fat på Jeppe Aakjær i albummet "Jeg er født på Jyllands sletter" (2013), Kaj Munk i "Den blå Anemone" (2014) og "Souvenir - til en veninde" (2015) samt "Sehr Langsam (2017) med Emil Aarestrup digte.

Events


Annika Aakjær Solo Salen - Skovsgård Hotel 17. mar. 20:00
Annika Aakjær har skabt et stærkt og ganske særligt navn for sig selv på landets livescener. Hendes evne til at bevæge og underholde sit publikum er helt unik og sætter hende i kategori med nogle af den danske musikscenes største kapaciteter. Aakjær drager nu på landevejene igen, for at præsentere et levende publikum for sine sange. Med sig har hun sin seneste albumudgivelse ”Lykkens Gang” - og klar til at spille sange publikum kender og elsker, samt materiale som endnu ikke er spillet i offentligheden. Annika Aakjær er uddannet som sangskriver ved Rytmisk Musikkonservatorium.

The Islanders Salen - Skovsgård Hotel 7. apr. 20:00
Irsk folkemusik når det er aller bedst. Forvent god stemning og bægerklang. To Irske topmusikere og to danske giver den topgas med både traditionelle kendte irske og skotske sange og stille ballader. The Islanders (øboerne) består af Chic McLean fra øen Bute, Skotland og Paul Kelly fra Lincoln, England, men med rødder i Galway, Irland. The Islanders Folkband spiller et forrygende potpourri af traditionel skotsk og irsk folkemusik. Repertoiret spænder over den traditionelle skotske/irske musik såsom The Corries og The Dubliners til den mere moderne, populære stil som Wolfstone, Runrig og U2.
Frokost-jazz – PS Swing Band Salen - Skovsgård Hotel 14. apr. 12:00
Denne lørdag byder vi velkommen til PS Swingband, traditionen tro i kombination med den velkendte gode frokost-jazz buffet. PS swingband spiller swingmusik, der har sin fornemmelse dybt begravet i 30’ernes måde at spille på.PS Swingband har hentet inspiration fra, den fra Danmark nok så kendte, Svend Asmussen og den legendariske gruppe Quintette of the Hot Club de France. Kendetegnende for dette orkester, der har spillet over hele Danmark, Norge, Tyskland og Holland, er en smittende spilleglæde, spontane indfald og en indbyrdes dynamik, der kan mærkes ud over scenekanten.


The Doors Tribute Salen - Skovsgård Hotel 20. apr. 20:00
The Doors Tribute hylder legenderne ved at genskabe magien og intensiteten af The Doors' musikalske katalog i en udsøgt koncertoplevelse. Det er et must-see for alle Doors-fans, og for alle der ønsker, at opleve en fantastisk og unik genskabelse af deres musik. Ved brug af vintage udstyr og moderne instrumenter til at replikere fornemmelsen og auraen fra studieoptagelserne, er målet at give et publikum et fuldstændigt live-spektrum af The Doors' mange facetter og alsidighed. Medlemmerne har et tilhørsforhold i stil og musikalsk arv, der komplimenterer den oprindelige Doors besætning.
Suwalskis Latin Quarter Salen - Skovsgård Hotel 4. maj. 20:00
Peter Suwalski er en garvet musiker som er uddannet både i USA og Danmark, og som gennem mange år har dyrket Salsamusikken fra Cuba. Med sig har han et hold som leverer den sanselige blanding af Havanas rytmer og jazzens lækre harmonier, sender sjælen på rejse og festen på dansegulvet. En varm caribisk aften med musik, dans og ægte livsglæde! Repertoiret spænder vidt – lige fra ”son” klassikere fra Buena Vista Social Club til jazzinspireret New Yorker salsa. Oplev en koncert hvor musikkens varme rytmer spreder stemning og glæde, mens alle nyder hinandens samvær.

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google