Søndagsmatiné - Lasse & Mathilde

Vælg billetter


 
Forbered dig på en koncert med musikalitet og humor i højsædet. Et herligt mix fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og til eftertanke, og ind imellem et par kommentarer, der forklarer ”det hele”, og løser op med underfundig humor.

- folkekære danske ikoner

Duo. Eftermiddagskoncert, ingen pause, - tryg afstand. Først til mølle.

Lasse & Mathilde er nu udnævnt til ikoner i dansk musikliv af de yngre generationer, og den folkekære duo er ganske vist bosat i Lundeborg, men kun for at komme videre ud i verden. De er danske ind til benet, ja, men henter masser inspiration fra hele verden.

De musikalske venner gennem årene, er mange af ”cremen” fra dansk musikliv og topnavne fra USA. Vennerne har altid nydt godt af Lasse & Mathildes gæstfrihed og smittende humør.

Det var i 1975 at Mathilde Bondo´s første soloplade ”Pigesind” med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner, udkom. Og det blev starten på duoen, på scenen og privat. Som mangeårige medarrangører af Midtfyns Festival fik duoen udvidet det musikalske netværk. Internationale musikalske forbindelser gav et tæt samhørighedsforhold til New Orleans og byens rige musikliv.

Lyrikken har vejet meget til i Lasse & Mathildes sangskrivning, efter Tove Ditlevsen blev der sat musik til blandt andre: Poul Henningsen og ”den anden PH”: Piet Hein, Martha Christensen, - og mange flere gode ord!

En oplevelse med spændvidde og stemning, der varmer

Og hvad får publikum så, når de forventningsfulde går til en koncert med Lasse & Mathilde – ud over violin, guitar og to varme stemmer? Jo, de får et herligt mix af det ovennævnte – fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og til eftertanke, og ind imellem et par kommentarer, der forklarer ”det hele”, løser op med underfundig humor, og som skaber en varm og dejlig stemning over en koncert med spændvidde, musikalske udflugter og gedigen hygge. Kunstnere er altid søgende, hvis de vil videre, og det vil Lasse og Mathilde! Med tekster til eftertanke, til en befriende latter og stænk chili til en lige lovlig kynisk tidsalder.

En koncert med det hele, og en koncert med gode minder, der appellerer til genhør og gensyn. Så publikum får en oplevelse med musikalitet og humor i højsædet fra duoen!

Lasse & Mathilde modtog Odense Live Æresprisen den 31.1. 2015

Lasse & Mathilde fik 40 (fyrre!!!) stjerner for deres jubilæumsshow på Posten, Odense den 3. september 2015.

NY CD / VINYL ”Hvem drømmer Hvem?”  udkom den 1. februar 2019 med meget stærkt materiale, hovedsaligt tekster af Hans Kragh-Jacobsen, men også 2 fine tekster af Ane Riel. Besætningen er Ole Fick på guitarer, Alex Riel på trommer og percussion og Wili Jønsson på bassen.

OBS: begrænsede pladser. Alle restriktioner vedr. Covid 19 overholdes.

Facebook


Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google