Red Warszawa

Vælg billetter


 
Red Warszawa fra København er et af Danmarks mest gakkede heavy metal-band. De spiller, hvad de selv kalder polsk punk med fængende og humoristiske tekster. Sidste gang optrådte Heavy-Henning nøgen - kun iført guitar, hjelm og en løgpose med to løg.

- heavy metal

På utallige opfordringer er det os en fornøjelse igen at kunne meddele, at Danmarks mest gakkede heavy metal-band Red Warszawa besøger Skovsgård Hotel. Sidste gang Red Warszawa besøgte hotellet, kunne vi opleve Heavy Henning, nøgen på scenen, kun iført guitar, hjelm og en løgpose med to løg.

Derudover opstod der for første gang i hotellets historie en ”mosh pit” foran scenen, hvor publikum ”dansede” bl.a. med porrer, der kunne lugtes to uger efter koncerten. Og muligvis også hotellets første stagedive – dog var der kun to personer til at gribe vedkommende.

Red Warszawa er et dansk heavy metal-band fra København bestående af “Lækre” Jens (Jens Mondrup) sang, Heavy Henning (Henning Nymand) guitar, Måtten Møbelbanker (Morten Nielsen) slagtøj og My tight ass (Mathias Pedersen) som spiller basguitar live.

De spiller, hvad de selv kalder polsk punk med fængende og humoristiske tekster. Bandets navn er sammensat af det danske navn for Polens hovedstad samt betegnelsen for Polens politiske standpunkt på daværende tidspunkt – på engelsk.
Bandet har eksisteret siden 1987 (eller 1986 — det står ikke helt klart) og blev grundlagt af Heavy Henning og Lækre Jens, som dengang gik i samme klasse på Borupgaard Amtsgymnasium i Ballerup.

De spiller, hvad de selv kalder polsk punk med fængende og humoristiske tekster omhandlende temaer som alkoholisme, børnemisbrug, prostitution, vold, stofmisbrug, racisme fyldt med sort humor.

OM KONCERTEN
Red Warszawa er ikke, som de andre – vi overlader ordet til bandet selv..
“Aftenen kommer som altid til at byde på kurdisk kædedans, og nogen, som spiser smør. Et par Medina-covers vil sikkert også snige sig ind. Et emne, vi også tager op, er badminton-hooligans…
Et helt nyt fænomen. Vi besynger blandt andet det drabelige opgør mellem “Steen gade South-side” og “Lene Købben oldboys”, som fandt sted i Ballerup sidste år. Her blev flere gamle mænd ramt af fjerbolde”.

Godt at vide:
Entré til koncert: 125 kr.
Indgangen åbner ca. kl. 19.30 og koncerten starter kl. 20.00.

Køb koncertbillet / menu på: www.brovstmusik.dk eller på Skovsgaard Hotel.
Har du købt koncertbillet og efterfølgende ønsker menu kontakt Skovsgaard Hotel: skovsgaardhotel@mail.dk / tlf. 98230400.
Evt. resterende koncertbilletter sælges ved indgangen.

Facebook


Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google