Mathilde Falch m/ band

Vælg billetter


 
Mathilde er anerkendt for sine kompromisløse og stærkt personlige tekster, der både fanger og berører folk. Med sange om afhængighed, livslyst, relationer, det fordummede massemenneske, tilgivelse, kærlighed og savn er det tydeligt, at 26-årige Mathilde er en sangskriver med meget på hjertet. I bagagen har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop – en sjælden fugl i sin generation.

Mathilde Falch er kendt og anerkendt for sine kompromisløse og stærkt personlige tekster, der både fanger og berører folk. Med sange om afhængighed, livslyst, relationer, det fordummede massemenneske, tilgivelse, kærlighed og savn er det tydeligt, at 26-årige Mathilde Falch er en sangskriver med meget på hjertet. I bagagen har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop, og hun er en sjælden fugl i sin generation.

Mathilde leverer et helt unikt og intenst nærvær til sit publikum. Hun har udviklet en alternativ og melankolsk rocksound sammen med guitarist Christian Ki, der også fungerer som hendes producer, uden at hun dog giver afkald på det melodiske.

Med sig har Mathilde sit faste band: Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki (guitar) og Charlotte Schultz (kor).

Alle Taler

Mathilde Falchs tredje og anmelderroste album “Alle Taler” udkom i oktober 2015. Og Mathilde har haft travlt, siden debutalbummet “Lad Mig Gå Fri” udkom i 2012. Undervejs - på flere større turnéer med sit band, som duo og soloartist - har hun bygget sit navn solidt op på landets spillesteder og festivaler. Samtidig har Mathilde Falch også været ambassadør for Landsforeningen Sind siden februar 2015.

Mathilde Falch har indspillet det seneste album i samarbejde med producertalentet og guitaristen Christian Ki, der også er fast medlem i Mathildes band. Sammen med Christian Ki skruer hun på dette album op for en mere alternativ og melankolsk rocksound uden at give afkald på det melodiske og det helt særlige nærvær, der netop er kendetegnende for hende.

Mathilde Falchs nye album, “Alle Taler”, blev i samme uge som udgivelsen udnævnt til “Ugens Album” på P4 og begge hendes singler fra albummet blev også playlistet på P4.

Anmeldelser

BT **** (4 stjerner) skriver om sangen ’Det Jeg Allerede Har’: ”Denne kærlighedssang er en femstjernet kærlighedssang” og fortsætter: "Ligesom Lou Reed har hun i den grad ordene i sin magt. Og endnu mere vigtigt, ligesom Lou er Mathilde kompromisløs helt ind til benet og i ordets allerbedste forstand."

GAFFA **** (4 stjerner) kalder albummet ’Alle Taler’ for et "kompromisløst rockalbum” og fortsætter: "’Alle Taler’ er stærkt personlige sange, der sætter spørgsmålstegn ved det meste, men aldrig hengiver sig til fortrydelse. Det er knusende i den tunge ’Du Presser Mig’ og næsten fortabt i ’Hvorfor Havnede Du Her’. Men Mathilde Falch trækker sig sejrrigt ud af kampen på ’Alle Taler’."

ShoutOutMusic ***** (5 stjerner): "Mathilde er helt sin egen"

Dette Er Ikke Program 3 ***** (5 stjerner): ”På albummet, ’Alle Taler’, er armslængden væk og jeg bliver rørt, og berørt, af historierne Mathilde kan det der!”

Godt at vide:
Entré til koncert: 165 kr. (145 kr. for medlemmer af Brovst Musikforsyning)
Koncertmenu: 159 kr.
Indgangen åbner ca. kl. 19.30 og koncerten starter kl. 20.00.

Køb koncertbillet / menu på: www.brovstmusik.dk eller på Skovsgaard Hotel.
Har du købt koncertbillet og efterfølgende ønsker menu kontakt Skovsgaard Hotel: skovsgaardhotel@mail.dk / tlf. 98230400.
Evt. resterende koncertbilletter sælges ved indgangen.
Koncertmenu serveres fra kl. 17.30.

Facebook


Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google