Indra Rios-Moore Trio - Global Garden Party By Night

- iørefaldende eklektisk jazz

En gang imellem hører du musik fra en kunstner, som du ikke har hørt før, og det sender bare rystelser ned i ryggen. Indra Rios-Moore er den nyeste tilføjelse til denne udvalgte gruppe.

Indra, der blev navngivet af sin mor efter den hinduistiske guddom for himlen og regnen, blev født af en Puerto Ricansk socialarbejder, Elizabeth, og en afrikansk-amerikansk-syrisk jazzbasist Donald Moore. Indra voksede op i et hårdt nabolag, hvor hun brugte sin tidlige ungdom i en fantasiverden skabt af hendes mors omfattende pladesamling af jazz, soul og rockmusik.

13 år gammel fik Indra et stipendium til Mannes College of Music, hvor hun udviklede sin sopranstemme og samme år deltog hun i Village Harmony, en sommerlejr i Northern Vermont. Hendes teenageår blev brugt i en musikalsk paralleleksistens; som var fyldt med klassiske arier og sangtræning, og den anden fyldt med gamle traditionelle amerikanske og balkanske folkesange i skoven i Vermont.

Mens hun arbejdede som servitrice i en vinbar i Brooklyn, mødte hun Benjamin Trærup, en dansk jazz saxofonist; tre uger senere levede de sammen og et år efter var de gift og bosatte sig i Danmark. Indra dannes sammen med hendes mand, og hans ven bassisten Thomas Sejthen, en trio i 2007, der hurtigt fik et stort publikum i Danmark og Skandinavien.

Efter kort tid vandt Indra vandt en Danish Music Award for bedste Jazzalbum i 2012 med 'In Between', som var hendes andet album, og prisen gav hende mod på at lave et efterfølgende album.

Indra Rios-Moores 2015 Impuls! debut, "Heartland", modtog gode anmeldelser i hele Europa og blev udnævnt til et af årets bedste jazzalbum af London Sunday Times og The London Telegraph. Hendes single "Little Black Train" var Nr. 1 på iTunes jazz charts i Frankrig, Tyskland og Danmark. Telerama fra Frankrig erklærede, at hun var den "himmelske stemme af jazz". Nu vender hun tilbage med sit seneste album, Carry My Heart.

Carry My Heart var direkte inspireret af en intim samspil Indra havde med en venlig fremmed efter det seneste amerikanske præsidentvalg. Med en tung og træt følelse i luften, mødte hun en ældre sort mand, der bemærkede hendes tristhed, omfavnede hende og omsorgsfuldt rådede hende: “Vi bliver okay, vi har været igennem det, der er værre”. Efter mødet med denne indfødte New Yorker, blev et øjeblik af kynisme transformeret til empati og kærlighed – en følelse hun vendte tilbage til gentagne gange, da hun skrev, valgte og sang sine nye sange.

Sangen "Keep on Pushing" er et bærende element på albummet, som blev produceret af den Grammy-vindende producent, Jay Newland. Indra følte, at "Curtis Mayfields fantastiske evne til at formidle glæden i modstand og vedholdenhed med sin sang," Keep on Pushing "var uimodståelig og vigtig for albummets budskab. Selvom den blev udgivet af The Impressions i 1964, føles det som om den kunne være skrevet i dag, og sanglinjen "great big stone wall ahead" kan overføres til den amerikanske præsidents valgløfte om en mur og adskillelse. Følelsen jeg følte, da jeg hørte denne sang og syngede det var, at processen mod revolutionerende positive forandringer skal ske med et kærligt hjerte.”

Med Carry My Heart fortsætter Indra og hendes band i Heartlands eklektiske ånd og væver en lydens verden, der skaber en sammenhæng mellem sange af Steely Dan, den svenske elektropopsanger Robyn, Johnny Nash, Isley Brothers, den klassiske komponist Claus Oberman, Duke Ellington, Curtis Mayfield, Gershwin, Bobby Caldwell samt to originale kompositioner, nemlig albumåbner "Carry My Heart" og "Give It Your Best".

For nogle år siden vinkede parret Indra Rios Moore og Benjamin Trærup farvel til Danmark for at slå sig ned i Indra’s hjemland USA. Siden er det blevet Barcelona, der er udgangspunktet for Indra’s koncertaktivitet.

Der er lagt op til en koncert fuld af følelser, harmoni og iørefaldende jazz.

Line-up:
Indra Rios Moore, sang
Benjamin Trærup, saxofon
Thomas Sejthen, bas

Anmeldelse af Heartland af Ivan Rod

”Og dét forstår man, når man lytter til Heartland, for det er på én gang et uhyre stramt og uhyre laid-back album. Musikken er et fascinerende, eklektisk miks af vokaljazz, blues, country og poprock. David Bowies sfæriske Heroes, Duke Ellingtons støvede Azure og Roger Waters (Pink Floyds) industrielle Money og alle andre numre revitaliseres og antager med Rios-Moores mellemkomst nye indtagende former.”

Indgangen åbner en time før alle koncerter med fairtrade-, øko- og kunsthåndværkermarked

– i tilfælde af regn og blæst flyttes koncerten indendørs