Tørfisk

Vælg billetter


 
Thyborøn-gruppen TØRFISK hører til blandt de bedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.
TØRFISK’s skæve, finurlige tekster afslører fin sans for tilværelsens sjove sider. Kombineret med friske melodier og udadvendt optræden er underholdningen på topplan.
Udover gamle kendinge og numre fra CD’en ”Uimodståelig”, vil de præsentere spritnye numre fra 2016.

 - irsk folkemusik på vestjydsk

Tørfisk (eller stokfisk) er usaltet fisk, som er naturligt tørret af sol og vind på et stativ eller (sjældnere) tørret i egentlige tørrerier. I den store verden er det for det meste torsk, som bruges til tørfisk. Det bruger vi også i Thyborøn, men den fisk, som orkestret TØRFISK er opkaldt efter, er en ising, som er den mest almindelige form for tørfisk på den jyske vestkyst. I daglig tale kaldet for en ”dabs” som er det engelske ord for ising.TØRFISK og tørfisk er to ting, men orkestret kan meget andet end spise dabs og levere nye og gamle sange fra scenen. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som ofte skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre, måske sidder man lige i ”skudlinjen”, men orkestret forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.

I maj 2015 udgav vi en ny CD. CD’en indeholder 10 nye sange, og en irsk sang fra den gamle skuffe. ”Donegal Danny” har vi valgt at tage med for at minde – både os selv og vores fans om – hvad det er, vi er gjort af. De nye sange handler om meget forskelligt, lige fra konesvigt, præ jalousi, utroskab og ikke mindst om at være uimodståelig. ”Uimodståelig” hedder den ny CD og sangen med samme navn, handler om at tørfisk og TØRFISK kan være uimodståelige.

Vi havde 4 af de nye sange med fra scenen i 2015 og flere nye kommer til her i 2016. Vi håber, at publikum fortsat vil tage godt imod dem. Når vi skifter ud i sangene i forbindelse med koncerterne, er det altid svært at sige farvel til nogle af de gode gamle sange, men fortvivl ikke – vi spiller stadig en hel masse sange fra bag kataloget. Netop på det område vil vi aldrig svigte vores publikum, eller for den sags skyld os selv. ”Vi mønstrer jo ikke mere end 3-4 akkorder, som netop de gode gamle sange er bygget op over” lyder det tørt fra bandet.

Trods (eller på grund af) de 35 år på bagen, er TØRFISK:

Egon Kirk (1962): banjo, mandolin, sang
Anker Hviid (1961): bouzouki, fløjte, harmonika, sang
Bent Bro (1961): guitar, sang
Bent Kirk (1958): bas, sang

Lidt om Tørfisk

Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland. Thyborøn-gruppen TØRFISK hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.

De synger, spiller og underholder, så det er en fryd – med typisk vestjysk charme, som ikke er til at stå for – og er en stensikker succes med deres lytteværdige, morsomme og exceptionelle repertoire. Samtidig er TØRFISK-drengene dygtige musikere, som forstår at udnytte musikken sammen med deres helt stærke side - de karakteristiske, vestjyske, forblæste mande-stemmer.

TØRFISK’s skæve, finurlige og vedkommende tekster afslører masser af fin sans for tilværelsens sjove sider. Kombineret med friske melodier og udadvendt optræden er underholdningen på topplan. Naturlig charme, humor og ægthed, er TØRFISK i en nøddeskal.

Med en masse erfaring fra den danske musikscene, med 18 CD`er og 2 DVD-udgivelser i ”nettet” har TØRFISK stadig stor energi, spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet og vel at mærke med den samme besætning, som da det hele startede med TØRFISK i 1981.

Godt at vide:

Koncertmenu: 159 kr.
Entré til koncert: 275 kr. (255 kr. for medlemmer af Brovst Musikforsyning)
Indgangen åbner ca. kl. 19.30 og koncerten starter kl. 20.00
Hardu købt koncertbillet og efterfølgende ønsker menu kontakt Skovsgaard Hotel:skovsgaardhotel@mail.dk/ tlf: 98230400 
Evt. resterende koncertbilletter sælges ved indgangen.Koncertmenu serveres kl.18.00

Facebook


Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google