Carls Café – Marie Frank Duo

Vælg billetter


 
Oplev Marie Frank Duo, som er båret af nærvær, nerve og autenticitet. Ægthed der udspringer af et liv, hvor kærligheden til musikken viser vejen. Der er ingen lette genveje, men derimod livgivende omveje – med musikalitet og begavet beretning tager Marie dig med ad disse veje, hvor sangene synges for at historierne kan leve. Mor til to og hendes nyeste album handler om alle de små bevægelser.

– nærvær, nerve og autenticitet

Marie Frank debuterede i 1999 med albummet ”Ancient Pleasures”, der tog både publikum og medierne med storm. Efter mange eksperiment og eget pladeselskab, udkom Marie Frank i foråret 2015 med hendes første dansksprogede album "Kontinua". Sangene på albummet kredser på poetisk vis om sammenhæng og brud. Om at miste hinanden - og måske finde sammen igen. Om kærlighedens indfald og udfald. Albummet er Marie Franks første dansksprogede udgivelse og markerer på denne måde en ny begyndelse efter næsten 20 år, hvor hun har sunget på engelsk.

Sangene på 'Kontinua' lægger sig i slipstrømmen på store danske sangskrivere - som C.V. Jørgensen og Sebastian. Sangene låner og nyfortolker brudstykker af arvesølvet fra en række danske sange og viser. Det nye album er også inspireret af en række personlige oplevelser i den 41-årige sangerindes eget liv, nære familie og omgangskreds. Men uden store armbevægelser eller overflødigt fedt, formår Marie Frank at skildre livet, når det slår sprækker. Resultatet er et album, der sniger sig ind under huden på lytteren og bliver siddende.

Hvad enten Marie optræder med sit band af garvede musikere eller i duokonstellationen, er hendes koncerter båret af nærvær, nerve og autenticitet. Den ligefremme ægthed udspringer af et liv, hvor kærligheden til musikken viser vejen. Her er der ingen lette genveje, men derimod livgivende omveje. I stemningsmættet medrivende musikalitet og begavet beretning tager Marie Frank publikum med ad disse veje, hvor sangene synges for at historierne kan leve.

Gennem utallige små ryk har Marie Franks liv ændret sig til det ukendelige. Engang var hun gademusikeren, der fandt publikum over hele verden. Så blev hun med et trylleslag landskendt, da debuten »Symptom Of My Time« storhittede for 15 år siden. I dag er hun mor til to og bor i et hus i Langå. Hendes nye album handler om alle de små bevægelser. (Berlingske)

Godt at vide:
Entré til koncert: 125 kr. (105 kr. for medlemmer af Brovst Musikforsyning)
Koncertmenu: 159 kr.
Indgangen åbner ca. kl. 19.30 og koncerten starter kl. 20.00.

Køb koncertbillet / menu på: www.brovstmusik.dk eller på Skovsgaard Hotel.
Har du købt koncertbillet og efterfølgende ønsker menu kontakt Skovsgaard Hotel: skovsgaardhotel@mail.dk / tlf. 98230400.
Evt. resterende koncertbilletter sælges ved indgangen.
Koncertmenu serveres fra kl. 17.30.

Facebook


Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google